Lysende natskyer på sommerhimlen

Torsdag d. 25. jun. 2009; kl. 06:57 af Anders Brandt

I nat kunne man se de flotteste lysende natskyer på sommerhimlen hen over Danmark.

Som vi tidligere på ugen fortalte her på TV 2|VEJRET, så er der lige nu gode chancer for at se lysende natskyer på nattehimlen.

Natten til torsdag kunne man mange steder i landet se disse imponerende skyer på sommerhimlen hen over Danmark. Skyerne var natten til torsdag usædvanligt flotte og klare - og dem fangede flere af TV 2|VEJRET's seere.

At se lysende natskyer kan være en stor oplevelse og er kun muligt i sommermånederne - og har man endnu ikke set dem er der de kommende dage fortsat gode muligheder for det.

Ligger i stor højde
Skyerne ligger meget højt til vejrs - langt over vores almindelige vejr, og er de højest beliggende skyer man kender til. Man skal helt op i omkring 80 kilometers højde for at finde de lysende natskyer, hvor den del af atmosfæren, der hedder mesosfæren findes, .

Skyerne kan kun ses om sommeren, hvor den del af atmosfæren er ekstremt kold - helt ned til -100°. Når solen om aftenen i dæmringen når 5-13° under horisonten, så træder de lysende natteskyer frem på den ellers mørke nattehimmel.

Det er solens lys, der skinner på skyerne i stor højde, som man på fascinerende vis kan se - midt om natten.

Bedst chance for at observere de lysende natskyer, har man i timerne efter solnedgang og i timerne før solen atter står op. Skyerne ligner til forveksling de 'normale' slørskyer (cirrus), og har nær horisonten en gylden eller rødbrun farve. Når de længere op på himlen antager de ofte et hvidligt skær.

Består af små iskrystaller
Skyerne består af meget små iskrystaller - man regner med de kun har en diameter på en mikrometer. Det er kun meget små mængder vanddamp der findes i mesosfæren og derfor er det kun ved temperaturer under -150° de optræder. Det er stadig en gåde, hvorledes vanddampen føres op i denne højde.

Man formoder iskrystallerne fryser på små kondenastionskerner. Skyerne består kun i ganske få timer ad gangen, da de små iskrystallerne enten falder fra den kolde mesosfære og ned i varmere underliggende områder i atmosfæren eller tranporteres mod syd. Begge dele fører til at iskrystallerne fordamper.

Før i tiden har man antaget at skyerne bestod af vulkansk aske eller kosmisk støv. Måske danner disse dog som kondenastionskerner grundlaget for iskrystallerne.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd