På en mark ved Julesminde i Østjylland kunne man mandag se et noget usædvanligt syn - der var nemlig fyldt med små snebolde.
De så umiddelbart ud til at være dukket op af ingenting - men der er en naturlig forklaring mystiske snebolde.
Snowrollers
Der er tale om såkaldte 'snowrollers' - et relativt sjældent fænomen i Danmark. Det er snebolde dannet når vinden får sne til at rulle hen over den snedækkede overflade.
De såkaldte 'snowrollers' dannes under forhold som man kunne opleve i store dele af Danmark i natte- og morgentimerne den 29. november - nemlig vind, temperaturer tæt på frysepunktet og snefald.
Og det er således sandsynligt, at fænomenet kan være observeret andre steder også.
Våd sne og vind
Sneboldene dannes ved temperaturer tæt på frysepunktet når sneen har en fugtig konsistens - den såkaldte gode sne til snebolde. Er overfladen, som sneen ligger på hård - i dette tilfælde var det en mark, så kan rigeligt med vind eller vindstød danne sneboldene.
Når et snefnug falder, så kan det - hvis det blæser - rive snefnug fra overfladen med sig op, som det så kitter sammen med. Sådanne klumper af snefnug kan hoppe hen over sneen og blive større og større til det endelig falder helt til jorden og kan begynde at rulle.
Denne process kan danne små snebolde som kan rulle sig relativt store.
Dannet i aften- og nattetimerne
Sneboldene i Østjylland er antageligt dannet allerede søndag aften - eller natten tilmandag, hvor temperaturen lå lige omkring frysepunktet.
Det har fået sneen til at have den helt 'rigtige' konsistens, mens vinden i den periode i det østlige Jylland var jævn til frisk (7-8 m/s) med vindstød nær kulingstyrke (13-14 m/s).
Sporene efter sneboldene ses tydeligt på billederne - men man kan udertiden efter kraftigt snefald opleve, at de er hvisket væk. Og så bliver det for alvor mystisk at se på.
Kan blive så store som olietønder
Sneboldene ved Juelsminde skyder vi til at være op til ca. 10-15 cm i diameter - og i USA berettes om 'Snowrollers' på størrelse med olietønder. Det mest almindelige er snebolde i størrelser fra golfbolde til baseballs.
De største snebolde dannes i forbindelse med snestorme, hvor temperaturen er tæt på frysepunktet. I USA er der eksempler på store 'snowrollers'.
I Sverige har man set 'snowrollers' med en diameter på 80 cm. Den største observerede er 90 cm i diameter og er set i Østrig i 1944.
Sneboldene danner ikke en rigtig kuglerund snebold, men en cylinder, som den man får når en snemand skal rulles.
Se også
- Vejrkort: Her falder sneen
- Se billederne: Danmark ramt af snekaos
- Fygning skaber snekaos
- Novemberkulden føles som -20 grader
- Seerne i vintervejret: Vi er sneet inde
- Sne og kraftig fygning fra morgenstunden
- Vi er ramt af historisk novemberkulde
- Sne på vej?
- Snevejret varede i over to døgn
- Her ligger sneen netop nu
- Har du taget billeder af sneen?
