Prognose: Vinteren vender tilbage i februar

Onsdag d. 26. jan. 2011; kl. 13:44 af Anders Brandt

Skal man tro en ny amerikansk langtidsprognose, så vender vinteren tilbage - vi skal dog vente endnu en lille måned før det for alvor sker.

Weather Services International, der blandt andet leverer vejrdata og computergrafik til de vejrudsigter du ser hos TV 2|VEJRET er ude med en ny prognose for resten af vinteren og starten af foråret.

Den viser, at vi skal vente med at pakke hue, handsker og for den sags skyld kælken væk.

Prognosen viser nemlig, at vinteren kan vende tilbage sidst i februar og i marts måned - og april ser også ud til at blive koldere end normalt.

Almindeligt vintervejr en måned endnu
Prognosen er baseret på forudsigelser i strømningsmønsteret i atmosfæren hen over Nordtatlanten - den såkaldte Nordatlantiske Oscillation, NAO.

-Det mønster vi har set de seneste par måneder med et negativt NAO-index er forbi for denne gang og giver et mere almindeligt strømningsmønster for årstiden hen over Europa, siger Dr. Todd Crawford, der er chefmeteorolog hos WSI.

Vi kan derfor forvente almindeligt vintervejr i en måneds tid endnu inden vinteren for alvor vender tilbage.

Vejrtype der gav vintervejr kommer igen
Dr. Todd Crawford uddyber prognosen om det kommende vintervejr således: "Dette strømningsmønster med et positivt eller neutralt NAO-index forventes at fortsætte indtil midt i februar - og fra sidst i februar eller i starten af marts er der tendenser til, at vi igen kan vende tilbage til en situation, hvor NAO-indexet er negativt".

Det var præcis den vejrtype, der gav os det kolde vejr i november og december, og det kan betyde, at vi igen får det koldere om en måneds tid.

Kan komme til at ligne sidste års vintervejr
Holder prognosen, så kan slutningen af februar og starten af marts måned meget vel komme til at ligne det vejr vi havde sidste år på netop denne tid.

Starten af marts 2010 blev en meget kold affære, hvor vinterens laveste temperaturer blev målt. Sidste år blev der i marts målt ned til -19 grader.

Print artikelSend til en ven Del på facebook
Upload billede
1 - Udfyld kontaktoplysninger
2 - Din historie
3 - Upload billede
4 - Accepterer betingelser og tryk send

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd