Jordens gennemsnitstemperatur er på godt 100 år steget med én grad. Det betyder ikke kun at polerne smelter - det betyder også, at en stor del af verdenens dyr begynder at krympe. Det viser i hvert fald ny forskning fra National University of Singapore.
Forskerholdet har fundet ud af at 45 procent af de dyrearter de havde under kikkereten, var blevet mindre i forhold til deres størrelse for 100 år siden. 45 procent af de undersøgte arter havde samme størrelse, mens de sidste 10 procent var blevet større.
Hvilke konsekvenser det har, at dyr som isbjørne og fugle bliver mindre, kan forskerholdet ikke svarer på - men de frygter at det kan få forfærdelige konsekvenser. Det skyldes at klimaforandringerne sker hurtigere, end tidligere klimaforandringer.
"Når klimaforandringerne sker hurtigere end tidligere, risikerer vi, at mange organismer ikke formår at tilpasse sig. Derved kan vi komme til at se, at dyrearter vil uddø som følge af forandringerne i klimaet," lyder det fra folkene bag forskningen, Jennifer Sheridan og David Bickford, ifølge The Telegraph.
Det er især de koldblodede dyr, der bliver påvirket af de stigende temperaturer. Dyrenes stofskifte ændre sig nemlig som følge af at det bliver varmere - og det betyder, at de ændre størelse.
