Ny prognose: Vinteren bliver varmere end normalt

Lørdag d. 22. okt. 2011; kl. 12:37 af Danny Høgsholt

Månederne november, december og januar bliver gennemsnitligt lidt varmere end normalt viser ny prognose - men dét viste den også i fjor.

Vinteren bliver lidt varmere end normalt - det viser den nyeste prognose for månederne november, december og januar beregnet af det fælles-europæiske meteorologiske regnecenter, ECMWF.

Prognosen viser, at temperaturen i Danmark gennemsnitligt i løbet af de tre måneder vil ligge 0,6° over det normale. Generelt ventes det at blive lunest over den nordvestlige del af Europa, mens især Balkan-landene og Tyrkiet har udsigt til en iskold vinter.

Det sagde den også sidste år
Der er sikkert mange, der går og håber på, at vinteren i år vil byde på lidt mindre sne og kulde, og set ud fra det synspunkt er prognosen for de kommende tre måneder slet ikke værst.

'Problemet' er blot, at sæsonprognoser er behæftet med relativ stor usikkerhed - en usikkerhed, der især viste sig sidste år, hvor prognosen forudsagde en temperatur for november, december og januar på 0,4° over det normale. Den virkelige temperatur blev 2,3° under det normale.

Anden prognose viser normal vinter
En anden vinterprognose offentliggjort at det amerikanske Accuweather spår en normal vinter til Danmark - både hvad angår temperatur og mængden af sne.

Til gengæld må Balkan-landene og Tyrkiet forberede sig på mere sne end normalt, mens man på Den Iberiske Halvø kan se frem til en tør og varm vinter.

Overordnet set ligner den amerikanske og den europæiske vinterprognose hinanden.

Print artikelSend til en ven Del på facebook
Upload billede
1 - Udfyld kontaktoplysninger
2 - Din historie
3 - Upload billede
4 - Accepterer betingelser og tryk send

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd