Færøerne blev natten til fredag ramt af den værste orkan siden 1999. Med vindstød på helt op til 56,6 m/s eller hvad der svarer til mere end 200 km/t ramte orkanen især den sydligste ø, Suderø.
Orkanen er ifølge TV 2|VEJRET's oplysninger den værste siden den 15. januar 1999, hvor man målte middelvinde på hele 50 m/s på øen Mykines.
Takket være den færøske avis, Nordlysid og TV 2|VEJRETs seere, kan vi nu vise billeder både fra da orkanen hærgede, men også da ødelæggelser skulle gøres op her til morgen.
Billederne fra Nordlysid.fo er taget i byen Klaksvik i den nordøstlige del af Færøerne - og altså ikke dér, hvor vinden var allerkraftigst.
Du kan se billederne via linket i linkboksen til højre.
Den voldsomme storm har fredag eftermiddag kurs mod Norge, hvor man forventer et af de værste uvejr i flere år med op til 30 meter høje bølger i Norskehavet.
Vejret.tv2.dk vil opdatere og vise flere billeder i løbet af dagen efterhånden som de kommer ind.
Se også
- Galleri: Færøerne ramt af orkan den 24/11 2011
- Nyeste prognose: Her fortsætter stormen
- Ny prognose: Vi får storm på søndag
- Blæsende weekendvejr er i gang
- Færøerne ramt af voldsomste orkan i flere år
- Norge slår alarm: 30 meter høje bølger på vej
- Hele tre blæsevejr kan ramme os i weekenden
- Sådan forbereder du dig på stormen
- Send din vejrvideo til TV 2|VEJRET
- Send dine vejrbilleder til TV 2|VEJRET
