Med temperaturer på -10 grader er vi onsdag stået op til vinterens hidtil koldeste morgen.
Kombinationen af klart vejr, rolige vindforhold og tør polarluft over Danmark har i nattetimerne udbredt sendt temperaturen ned mellem 3 og 6 graders frost, som er det de fleste stod op til onsdag morgen.
-10 grader på Djursland
Lokalt har det været endnu koldere. I Sjælsmark i Nordsjælland har man i de tidlige morgentimer haft -8,2 grader, mens Tirstrup på Djursland har været det koldeste sted i hele landet.
Her kunne man i mogentimerne se termometeret vise hele -10,0 grader.
Det er det absolut koldeste, vi har haft det i denne vinter - indtil videre. Senest det var blot tilnærmelsesvis ligeså koldt, var i går morges, hvor man ligedeledes i Tirstrup nåede ned på -7,4 grader.
Laveste temperatur i over 11 måneder
De -10,0 grader i Tirstrup er den laveste temperatur, vi oplevet i lidt mere end 11 måneder.
Sidst det var koldere, var natten til den 22. februar 2011, hvor man i Nordjylland nåede ned under 15 graders frost.
Varmere end den normalt koldeste januarmorgen
Der er dog ikke noget usædvanligt i, at temperaturen her sidst i januar når ned på -10,0 - tværtimod.
Normalt måles der -16,3 grader på den koldeste januarmorgen, mens vinterens normalt laveste temperatur er -20,6 grader.
Har du taget flotte billeder af den frostklare morgen - eller andre flotte vinterbilleder - så send dem meget gerne til os her på TV 2|VEJRET.
Det kan du gøre ved at benytte linket ovenfor til højre.
