Kuldebølgen, der har ramt store dele af Europa, giver flere steder anledning til at man kan se imponeredne fænomener, som det ispanser, der er dannet på molen ved havnebyen Senj i Kroatien.
I dette tilfælde er det kombinationen af blæst og isnende kulde, der har givet det ispanser, som har sat sig på fyrtårnet og lygtepælene på molen ved den kroatiske havneby, der ligger ud til Adriaterhavet.
Iskold luft er den seneste uge strømmet frem fra Rusland ned mod Balkan - og her har der ved den nordlige del af Adriaterhavskysten blæst den såkaldte 'Bora', der er en kold faldvind, som kan blæse meget kraftigt på de kanter.
Det har den i den grad gjort - og har givet vindstød af stormstyrke, mens temperaturen har ligget omkring 5-6 graders frost helt nede ved Adriaterhavet.
I Senj har det betydet, at den is, der sidder på fyrtårnet og lygtepælene, kommer fra vand, der er pisket op af havnebassinet og har sat sig på især lygtepælene, som er blevet udstyrtet med et meget markant ispanser, som tydeligt viser, hvorfra vinden er kommet.
Vandet i den nordlige del af Adriaterhavet er lige nu 8-10 grader varmt - og det varme og i øvrigt saltholdige vand på sin vej fra havnebassinet blevet afkølet så meget, at det er frosset til is ved mødet med den kolde lygtepæl og det i forvejen dannede ispansere.
Den seneste uge er der flere steder i Europa set lignede isformationer. Blandt andet ved i Rumænien ved Sortehavskysten, samt ved Genevesøen i Schweiz.
Også det blæsende vejr hen over Danmark kan især ved Østersøen give et ispanser, der minder om de imponerende billeder, der ses her på siden. Har du taget billeder af det, så send dem meget gerne til os på TV 2| VEJRET ved at benytte linket ovenfor.
