Iskrystaller gav imponerende ring om Solen

Onsdag d. 14. mar. 2012; kl. 16:37 af Anders Brandt

Flere steder i landet kunne man onsdag formiddag se en imponerende lysende ring rundt om Solen.

Den lysende ring er en halo, som blev dannet, da højtliggende skyer bestående af iskrystaller i formiddagstimerne passerede forbi.

Haloen, der som i dag kan være et imponerende skue, dannes når der højt oppe i atmosfæren - ofte i 8-10 km's højde - er et jævnt lag af tynde skyer - de såkaldte cirrus­ eller cirrostratusskyer - så vil skyernes iskrystaller virke som bittesmå prismer, der bryder og reflekterer lyset på en måde så vi ser en smal lysende ring omkring Solen.

Iskrystallerne i de høje skyer har 6 lige store sider og vinkelrette endeflader. Når lyset går gennem sådan en krystal afbøjes det med en vinkel på enten 22° eller 46°. Det danner en ring med en radius på enten 22 eller 46°. Det mest almindelige er 22°-haloer.

Selve ordet halo stammer fra græsk, hvor det betyder cirkel eller runding.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd