Østjylland har fået en halv måneds regn på 13 timer

Fredag d. 13. apr. 2012; kl. 11:53 af Anders Brandt

I Østjylland har regnen i det seneste halve døgn silet ned og givet så meget regn, der normalt falder i løbet af en halv april måned.

De store mængder regn er kommet i forbindelse med en frontzone, der kun langsomt bevæger sig gennem Danmark.

I går gav den kraftige haglbyger i Sønderjylland og flere steder var der også torden. Og i aftentimerne bevægede den sig længere mod nord, hvor den er blevet 'hængende' i mere end et halv døgn.

I hele den østlige og centrale del af Jylland har man fået mellem 10 og 20 mm regn.

Mest er der indtil kl. 11 faldet ved Horsens, hvor man på 13 timer har fået 21,8 mm regn.

Det er mere end halvdelen af, hvad der normalt falder på landsplan i april måned. Normalt byder april på 41 mm.

Regnen fortsætter i den nordlige halvdel af Jylland, så det kan sagtens være, at de 18 mm, der faldet i både Aars og Foulum kan blive til endnu mere inden dagen er omme.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd