Endelig - vi får 15 grader og solskin

Torsdag d. 19. apr. 2012; kl. 07:52 af Anders Brandt

Torsdag er der er lagt op til en rigtig flot forårsdag med sol og temperaturer helt op til 15 grader, hvor det bliver varmest.

Eneste lille malurt i bægeret på den ellers varme forårsdag er en frisk østlig vind.

Fra morgenstunden skinner solen i store dele af Jylland, mens der endnu hænger skyer over de østlige egne. I løbet af dagen forventes de dog at forsvinde, så de aller fleste får en solrig dag.

Mellem 13 og 15 grader, hvor det bliver varmest
Da det er betydeligt lunere luft, der fra sydøst og øst strømmer op over Danmark, så får temperaturerne et gevaldigt nøk opad i forhold til de foregående dage.

Hvor luften får lov at bevæge sig længst hen over den solopvarmede landjord får man de højeste temperaturer. Og med vinden i østlig retning, så bliver det i Vestjylland, på Vestfyn og på Vestsjælland, hvor temperaturen kan nå op mellem 13 og 15 grader.

Steder, hvor luften kun ganske kort skal ud over det kølige vand kan temperaturen også nær kysterne nå de 12-13 grader. Det gælder Nordsjælland og Trekantsområdet.

Langs østvendte kyster vil det ellers generelt blive en kølig fornøjelse. Her vil man have temperaturer meget tæt på de 6-8 grader, som havtemperaturen lige nu ligger på i De Danske Farvande.

Find læ - ellers vil det føles koldt
Det blæsende vejr med en op til frisk østen- og sydøstenvind betyder også, at man i dag skal finde et sted med læ, hvis man vil nyde det varme forårsvejr.

Den følte temperatur - windchilleeffekten - vil torsdag eftermiddag ligge mellem - 2 grader ved kysterne og op til 6-7 grader inde i landet - og det er der jo ikke meget forår i.

Allerede i aften kommer der byger fra sydvest
Det gælder om at nyde det flotte vejr så længe det varer. For allerede sidst på dagen og i løbet af aftenen vil byger fra sydvest komme op over Sydvestjylland.

Mere ustadigt vejr med byger, som kan blive ganske kraftige vil præge vejret de kommende dage - hen over weekenden.

Vi ligger nemlig på grænsen mellem den kølige luft over De Britiske Øer og varm sommerlig luft over Rusland.

Med vinden i syd holder vi dog temperaturerne oppe omkring 12-14 gRader i dagtimerne.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd