Vild vejrnat på Bornholm

Fredag d. 11. maj 2012; kl. 08:39 af Anders Brandt

Hvis det ikke var fordi de fleste sikkert lå og sov, så oplevede bornhomerne i nat lidt af hvert rent vejrmæssigt.

I den varme luft, der strømmede op fra syd, blev der dannet en kraftig tordenbyge, som brugte et par timer på at passere hen over Solskinsøen. Med sig bragte den over 20 mm regn, kraftige vindstød og lyn.

Nogle timer inden tordenbygen nåede frem til Bornholm friskede vinden op fra sydvest og temperaturen steg ved 22-tiden torsdag aften til hele 20,3 grader ved Hammerodde, som må betegnes som helt usædvanligt på den tid af døgnet.

Ved 1-tiden nåede tordenbygen så frem fra sydvest og sørgede for, at det trommede godt på de bornholmske ruder. For på to timer gav bygen hele 20 mm regn, som ligeledes blev målt på Hammerodde.

Dermed var man ikke langt fra at nå kriteriet for kraftig regn, der er 24 mm på seks timer.

Regnen silede ikke blot ned, den har også givet anledning til slagregn, idet bygen også var med kraftige vindstød. Da bygen passerede forbi blev der målt vindstød af kulingstyrke.

Det var således lidt af hvert bornholmerne fik lov at opleve i nat - hvis de fleste ikke blot er sovet fra en vild vejrnat.

Print artikelSend til en ven Del på facebook
Upload billede
1 - Udfyld kontaktoplysninger
2 - Din historie
3 - Upload billede
4 - Accepterer betingelser og tryk send

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd