Møgsommeren fortsætter: Blæsevejr i morgen

Søndag d. 24. jun. 2012; kl. 16:32 af Danny Høgsholt

Mens størstedelen af landet har fået en ordentlig skylle i løbet af søndagen, så går der endnu et døgns tid før lavtrykket, som giver os al regnen, er færdig med at genere Danmark.

Samme lavtryk giver blæsten
Således fortsætter det mange nok vil betegne som 'møg-sommervejret' i morgen, hvor det især er blæsten, der vil gøre sig bemærket.

Når lavtrykket i løbet af natten bevæger sig nordøst for Danmark under fortsat udvikling, så vil vinden på dets syd- og vestside tage markant til, således at natten byder på frisk vind til kuling med kraftige vindstød - navnligt i den sydlige del af landet.

Byger og kuling fra vest
Også i morgen bliver det blæsende med en frisk eller hård vind mange steder, og ved Østersøen også op til kuling og endnu med kraftige vindstød.

Udover blæsten byder mandagen også på mange byger, der lokalt kan være med torden, så regnen slipper vi ej heller for.

Pænt vejr fra tirsdag - og varmere
Til gengæld lysner det igen tirsdag og frem til og med torsdag ser vejret ud til at holde tørt samtidig med, at det gradvist bliver varmere.

Juni 2012 ser dog ud til at blive den koldeste af sin slags i 11 år. Ikke siden en kold og ustadig juni tilbage i 2001 har vejret vist sig fra en lignede kold side i årets sjette måned.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd