Græsk hedebølge kulminerer med 41 grader

Tirsdag d. 17. jul. 2012; kl. 11:38 af Anders Brandt

I mere end en uge har man i Grækenkland haft temperaturer mellem 35 og 40 grader - og den ekstreme sommervarme er nu ved at kulminere med temperaturer, der i Athen har været oppe på 41 grader.

Både søndag og mandag har man i Athen haft 41 graders varme i den hedebølge, der nu har ramt Grækenland - og flere nabolande med usædvanligt varmt sommervejr.

I Athen betød sommervarmen, at Akropolis mandag lukkede for turister allerede ved middagstid. Det skete på grund af faren for, at gæsterne skulle få hedeslag.

Ikke kun i Grækkenland har man lidt under sommervarmen - også i Makedonien, Bulgarien og Tyrkiet har det været varmt.

Mandag nåede man i den tyrkiske ferieby Antalya 43 grader, mens man i bulgarske Plovdiv havde 37 grader. Det samme havde man i Bitola i Makedonien.

Sommervarmen sendes nu lidt på retur og man bliver den kommende uge mødt af dagtemperaturer mellem 30 og 35 grader, hvis man tager til Grækenland.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd