Sidste flotte sommerdag - i denne omgang

Fredag d. 27. jul. 2012; kl. 12:01 af Anders Brandt

Med temperaturer op til 28 grader og masser af sol, så får vi endnu en flot sommerdag, som dog skal nydes i fulde drag. For det bliver den sidste flotte af sin lags i denne omgang.

Mens en front fra vest presser på og i løbet af aftenen når ind til Sydvestjylland med regn og torden, så kan man i hele landet nyde endnu en flot sommerdag med solskin, høje badevandstemperaturer og lufttemperaturer på mellem 22 og 28 grader.

Når fronten i aften kommer ind til Sydvestjylland vil den i nattens løb bevæge sig mod nord og øst, så man i morgen tidlig flere steder vil stå op til regn og torden.

I de østlige egne vil den varme sommerluft dog endnu blæse frem og sende temperaturen op over 25 grader, og på Østsjælland og Bornholm kan man måske allerede inden middag nå at runde temperaturer tæt på 30 grader inden fronten når frem.

Den efterfølges af betydeligt køligere vejr. De efterfølgende dage vil temperaturen holde sig på blot 20 grader.

Print artikelSend til en ven Del på facebook

Nyheder

Seneste
Populære

Se alle nyheder

Hjælp os med at forbedre vejret.tv2.dk. Send os din feedback.

EmediateAd